om kunstneren

 

 

Under ydmyge vilkår blev kunstneren, Nelli Grigorian, født i året 1969 i Armenien, Yerevan. Eftersom kunstneren mistede sin fader i en alder af 4 år, bød livet hende en hård velkomst. Hendes moder, Tamara, gjorde hendes bedste for at tage sig af sin lille familie på fire, men nemt var det bestemt ikke - tværtimod.

 

Nelli Grigorian blev gift med sin livs kærlighed, Rouben Grigorian, som hun allerede i en ung alder af 17 år vidste med sikkerhed, ville være den rette for hende. -De er til dags dato på deres 30' bryllupsår.

 

Men grundet Armeniens usikre økonomi, og på daværende tidspunkt var nationen i en krigstilstand, besluttede det nygifte par sig for at flytte fra familie og venner, med en forhåbning om et bedre liv for deres to børn, Arman Jeremiah Grigorian og Vazgen Grigorian.

 

Efter et mindre stop i Polen endte den lille familie i Danmark,1994, hvor Nelli Grigorian påbegyndte arbejdet som sygeplejerske; uddannelsen som sygeplejerske havde hun taget i Armenien.

 

Efter flere års arbejde som sygeplejerske, fik kunstneren desværre en større arbejdsskade, som modvilligt tvang hende til at gå på førtidspension. Lettere fortvivlet og knust over at have mistet muligheden for at arbejde med sin passion, udviklede Nelli Grigorian en ny passion: Kunst.

 

I 2007 begyndte hun så småt at eksperimentere sig med kunstens verden, og der gik ikke længe før, at hun udviklede sig og ligeledes udviklede sine kunstneriske karakteristika. Efter flere år, som 'amatørkunstner', fik Nelli Grigorian i 2014 sit gennembrud, hvor hun modtog Køge Kultur Fonds 'Hæderslegat', som blev overrakt af Hendes Højhed, Prinsesse Alexandra zu Sayn-Wittgenstein-Berleburg.

 

Siden da, har Nelli Grigorian udstillet ved mange forskellige arrangementer, holdt foredrag og forsøgt at tage sit kunst til det næste niveau, men som kunstneren rigtigt sagde til ét af hendes foredrag: 'Kunst er organisk og kan ikke tvinges frem, og det er derfor essentielt, at lade kunsten lede dig i sit tempo, frem for at du forsøger at tvinge den i dit'.

 

Skønt kunstneren fortsat maler og filosoferer på daglig basis, sætter hun rollen som familiemor over alt andet, og selvom kunsten tillader hende at fortælle omverdenen om hendes livshistorie, hendes tanker og følelser, vil familien altid komme i første række, og det er igennem dem, at hun får sin lidenskab og mod til at skrige mod verdenen: 'Se, der er billeder i mit hoved'.

 

Copyright © All Rights Reserved